Vi udfører skorstensfejning i Skive kommune, distrikt Syd. Rensning af centralkedler, brændeovne, kakkelovne og andre ildsteder. Energimålinger af oliefyr (økonomi og sikkerhed).
S K O R S T E N S F E J N I N G
Skorstensfejning mindsker risikoen for skorstensbrand, og derfor skal man have efterset og renset sine skorstene mindst en gang om året.
Hos Skorstensfejeren Skive udfører vi lovpligtig skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn i Skive kommune syd. Vi har en fast samarbejdsaftale med Skive kommune, hvilket betyder, at de lovpligtige tjek af alle ejendomme med skorsten og ildsteder betales over ejendomsskatten.
Skorstensfejermester Palle Würtz Andersen har fejet byens skorstene siden 2002 og overtog firmaet i 2018.
Vi fjerner sod fra skorsten, røgkanaler og brændeovn. Der bliver bl.a. fjernet glanssod, som har brændt sig fast i skorstenen, der kan opstå hvis temperaturen under forbrænding er for lav.
Vi tilbyder også rensning af centralkedler, brændeovne, kakkelovne og andre ildsteder, samt energimålinger af oliefyr. Derudover sælger og monterer vi både allikeriste og tagtrin.
Hos Skorstensfejeren Skive vejleder vi dig også i, hvordan du mindsker glanssod og løbesod. Løbesod opstår oftest, hvis man afbrænder fugtigt brænde, hvilket kan sætte sig som brune plamager på ydersiden af skorstenen. Hvis din skorsten er meget brugt eller af anden grund meget beskidt, vil skorstensfejeren vurdere at det er nødvendigt med hyppigere skorstensfejning.